
Om Bluetooth
Ved hjælp af Bluetooth-teknologien i enheden kan du oprette
trådløse forbindelser mellem elektroniske enheder inden for
et område på 10 meter. Med en Bluetooth-forbindelse kan du
sende billeder, videoklip, tekst, visitkort og kalendernoter,
eller du kan oprette en trådløs forbindelse til enheder, som
kan anvende Bluetooth-teknologi.
Bluetooth-enheder kommunikerer ved hjælp af radiobølger,
og enheden og andre enheder kan derfor godt kommunikere,
Internet og forbindelsesmuligheder
© 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
40

selvom den direkte synsvinkel er blokeret. De to enheder skal
anbringes inden for et område på 10 meter fra hinanden.
Forbindelsen kan dog blive udsat for forstyrrelser fra
hindringer, f.eks. mure, eller andet elektronisk udstyr.
Der kan være flere aktive Bluetooth-forbindelser på samme
tid. Hvis enheden f.eks. er tilsluttet et headset, kan du også
overføre filer til en anden kompatibel enhed på samme tid.
Denne enhed er kompatibel med Bluetooth-specifikationen
2.0 + EDR, der understøtter følgende profiler: advanced audio
distribution, audio/video remote control, basic imaging,
device identification, dial-up networking, file transfer,
generic audio/video distribution, generic object exchange,
hands-free, headset, human interface device, object push,
phone book access og SIM access. Indbyrdes anvendelighed
med andre enheder, der understøtter Bluetooth-teknologi,
sikres ved at bruge tilbehør, som er godkendt af Nokia til
denne model. Kontakt producenterne af andre enheder for at
få at vide, om de er kompatible med denne enhed.
Funktioner, der bruger Bluetooth-teknologi, øger behovet for
batteristrøm og reducerer batteriets levetid.